Alle druer er dyrket i Bad Bergzabern i det sydlige Phalz. Meget typisk Pinot
Noir, flot teglstensfarvet med tydelig aroma af hindbær, violer, lidt søde
krydderier og cedertræ. Smagen er domineret af ren frisk frugt især kirsebær og
røde bær og et lille røget touch fra fadet. Tør, koldklimastil med elegant
struktur, blød i ganen og meget læskende frisk eftersmag.