Det er en ekstra fornøjelse at åbne vinflaskerne med godt, flot og gedigent grej. Den lækre, rustikke proptrækker har en kraftig stålspiral og håndtag i smukt oliebehandlet akacietræ, der ligger godt i hånden og er rart at røre ved. Varen er produceret i FSC®-certificeret akacietræ (FSC-C166612).
Rengøring og vedligeholdelse: Tørres over med en fugtig klud og efterbehandles med madolie et par gange om året. Tåler ikke opvaskemaskine.